|
Copenhagen Fighters - basket for bøsser på tur til Paris
Et københavnsk basketball-hold for bøsser/mænd blev opstartet i september sidste år, og kan nu se tilfredse tilbage på den foregående sæson. Vi har trofast trænet hver onsdag og er efterhånden oppe på 10-12 spillere.
I juni blev vi så for første gang budt op til dans, da vi blev inviteret til et stort internationalt stævne i Paris til en turnering, og hvem siger nej til det?
I alt deltog ca. 2500 "atleter" i forskellige sportsgrene fra mange forskellige lande, og i år deltog så for første gang et dansk basketball-hold. Da vi havde takket ja til invitationen, gik forberedelserne i gang. Der blev kigget på hoteller, og der blev købt blå/hvide lækre spilledragter. Set i bakspejlet skulle vi nok også have forberedt os sportsligt, men det "glemte" vi helt. Det var syv spændte danske spillere, der spændte sikkerhedsbæltet i flyveren til Charles de Gaulle-lufthavnen. Vores første chok kom, da vi så vores hotel. Det lå ud til Gare du Nord, og andet godt var der vist ikke at sige om det. Det var heller ikke fordi vi brugte meget tid på hotellet. Den første aften brugte vi på at få vores program og hygge os i Paris. Det viste sig, at vi skulle spille en del kampe. Der var tre hold med fra Paris, et tysk, to engelske, et hollandsk og et spansk hold, så vi mente nok, vi kunne vinde et par kampe. Selvom vores blåhvide trøje med vores logo "CPH Fighters" lyste op i hallen, så kom det andet chok alligevel, da vi efter ti minutter var bagud med 20 points! Rent teknisk spillede holdet en fin kamp, men efter fem minutter blev vi løbet over ende. Suk. Vi mente, at det nok var premierenerver, men efter syv kampe med negativt resultat og en sidsteplads måtte vi indse, at næste år skal vi nok forberede os på en anden måde. Vi havde "glemt" at indøve systemer og at arbejde med vores forsvar (og angreb). Alle de andre hold roste os dog, selvom vi havde en stærk mistanke om, at de bare ville have os til at komme igen næste år, så de kunne slå os igen. Humøret fejlede dog ikke noget, og vi festede glade sammen med alle de andre på diskotek "La Loco" ved Moulin Rouge den sidste aften. Selvom det sportsligt var en fiasko, var der en god stemning på holdet, og det var faktisk helt trist at vende hjem igen. I september startede træningen op igen, og har du lyst til at spille med, så træner vi hver onsdag på Sjællandsgade Skole (ved Nørrebros Runddel) fra 19.15-20.30. Kontakt Ben (træner) på mail: Benfarid99@yahoo.com
|
![]() Copenhagen Fighters - basket for bøsser på tur til Paris - 07.11 Pride 2007 i billeder - 01.09 Herman Bangs neurotiske testamente - 10.08 Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06 Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06 Anders Fogh som homo i ny film - 10.04 Drama Queen vinder Dansk Melodi Grand Prix 2007 - 11.02 Copenhagen Pride 2007: Datoer og frivillige - 22.01 Ask Helga vender tilbage - 26.11 Schwanzen Sänger Knabens julekoncert 2006 - 21.11 Filmfestivalen er i gang - 23.10 Billeder fra årets pride - 20.08 Radio Rosa sender specialprogrammer om Madonna i august - 12.08 Basket for mænd i København til september - 09.07 Ask Helga i bøssehuset - 04.05 Hvem kan jeg nu stole på? - 03.05 Min evige kærlighed til Melodi Grand Prix - 20.02 20 år med filmfestival - 10.10 Næste sommer går EuroPride gennem Londons store gader - 21.09 Ondt i røven på fredag - 07.09 Priden i billeder - 17.08 "Årets laks" går til biskop Kjeld Holm - 13.08 VM i fodbold for bøsser og lesbiske begynder på søndag i København - 29.07 The Laramie Project i Gloria - 17.07 Radio Rosas redaktør, Erik Ladefoged, fylder 60 - 01.07 Amsterdams homomiljø i krise - 26.06 Helle Thorning nomineret til homopris - 21.06 Welcome, Wilkommen, Bienvenu! - 30.05 Dunst sender første album på gaden - 17.03 Kampmann-sagaen er klar til Aarhus Teater - 14.02 |