|
Det er svært at være bøsse på landet
En ny dansk bog 'Homo' portrætterer 13 helt almindelige homoseksuelle, heriblandt en 52-årig landmand fra Varde. Da han for 10 år siden blev afsløret som bøsse, fik det voldsomme konsekvenser: Hans ansatte forlod ham, naboerne holdt op med at hilse, og ingen ville lege med hans børn. Bogen 'Homo' udkommer i dag.
Politiken bragte i søndags et uddrag af interviewet med 52-årige Marinus Voets, landmand fra Varde. I interviewet fortæller han sin historie, om hvordan han langsomt erkendte, at det var mænd, han var interesseret i. Om hvordan han blev skilt fra konen og tøvende bevægede sig ind i det homoseksuelle miljø. Og om hvordan han blev afsløret med en anden mand og derefter blev frosset ud af lokalsamfundet. "Det har været hårdt at blive bøsse," siger han. Interviewet med Marinus Voets er hentet fra den nye bog 'Homo', der udkommer i dag onsdag den 12. november. Bogen, der består af 12 lange interviews med forskellige danske bøsser og lesbiske, er skrevet af Lars Erik Frank og Minna Grooss, sidstnævnte kendt som frontfigur i bandet Jodeladies og en af de medvirkende i DR-serien OBLS. "Vi mente, at vi kunne være med til at vise et mere nuanceret billede end det, vi normalt ser i den danske presse," forklarer Minna Grooss i et interview i det seneste nummer af Panbladet. "Bogen er et forsøg på at bryde med fremstillingerne af homoer som enten dybt gakke-lak eller selvundertrykte. Men vi har ikke villet bryde med stereotyper ved at finde folk, der er flove over at være homoer. Så budskabet er ikke, at 'homoer kun er mennesker som alle andre'. De er jo også lesbiske eller bøsser med det, som det betyder for dem," forklarer Lars Erik Frank i interviewet. Syv bøsser og seks lesbiske bliver portrætteret i de i alt 12 interviews. Og her er alt lige fra den unge nyudsprungne lesbiske på Fyn til bøsseavantgardekunstneren i København. "Vi har tilstræbt en spredning i alder, uddannelsesniveau og geografisk placering. Det er jo ikke kun seksualitet, der påvirker folks liv. Omvendt har vi fundet folk, som forholder sig til, at de er og lever som homoseksuelle," forklarer Lars Erik Frank. Bogen 'Homo' udkommer på Politikens Forlag. Den koster 249 kroner og kan købes i boghandlere fra i dag.
• tak!
|
![]() Copenhagen Fighters - basket for bøsser på tur til Paris - 07.11 Pride 2007 i billeder - 01.09 Herman Bangs neurotiske testamente - 10.08 Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06 Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06 Anders Fogh som homo i ny film - 10.04 Drama Queen vinder Dansk Melodi Grand Prix 2007 - 11.02 Copenhagen Pride 2007: Datoer og frivillige - 22.01 Ask Helga vender tilbage - 26.11 Schwanzen Sänger Knabens julekoncert 2006 - 21.11 Filmfestivalen er i gang - 23.10 Billeder fra årets pride - 20.08 Radio Rosa sender specialprogrammer om Madonna i august - 12.08 Basket for mænd i København til september - 09.07 Ask Helga i bøssehuset - 04.05 Hvem kan jeg nu stole på? - 03.05 Min evige kærlighed til Melodi Grand Prix - 20.02 20 år med filmfestival - 10.10 Næste sommer går EuroPride gennem Londons store gader - 21.09 Ondt i røven på fredag - 07.09 Priden i billeder - 17.08 "Årets laks" går til biskop Kjeld Holm - 13.08 VM i fodbold for bøsser og lesbiske begynder på søndag i København - 29.07 The Laramie Project i Gloria - 17.07 Radio Rosas redaktør, Erik Ladefoged, fylder 60 - 01.07 Amsterdams homomiljø i krise - 26.06 Helle Thorning nomineret til homopris - 21.06 Welcome, Wilkommen, Bienvenu! - 30.05 Dunst sender første album på gaden - 17.03 Kampmann-sagaen er klar til Aarhus Teater - 14.02 |