homotropolis.dk Om homotropolis.dk   Redaktionen   Bliv skribent   Nyhedsbrev   Bliv medlem  
 
   Opdateret 7. november 2007 17:42                   
  FORSIDE KULTUR DEBAT ARKIV
Forældrenetværket er tilbage
Efter en pause vender forældrenetværket under LBL nu tilbage. Forældrenetværket er et gratis tilbud for forældre til bi- og homoseksuelle. Det er en åben og uforpligtende måde at finde hjælp og støtte til at tackle de problemer, forældre til bi- og homoseksuelle ofte går og tumler med.

Når man springer ud som bi- eller homoseksuel, glemmer man ofte, at denne beslutning også i høj grad påvirker ens forældres liv. På mange måder skal de nu også springe ud over for kollegaer og familie, og det er heller ikke nemt for dem. Forældrenetværket giver forældre mulighed for at tale med andre i samme situation og få råd og vejledning til at komme videre.

Arrangementerne i forældrenetværket er tænkt under forskellige overskrifter, så forældrene kan dukke op til de arrangementer, de har størst interesse i. De enkelte arrangementer er et oplæg til dialog og holdet bag forældrenetværket vil altid være til stede og svare på spørgsmål og nuancere debatten.

Netværket arbejder ud fra devisen "ingen spørgsmål er for store, små eller dumme, når det drejer sig om dit barns seksualitet", og med dét i baghovedet har de fastlagt en række arrangementer som favner bredt.

Forældrenetværket holder introaften den 14. august kl. 20.00 i Råhuset på Halmtorvet i København. På introaftenen kommer instruktør Hella Joof, der om nogen har beskæftiget sig med bi- og homoseksualitet i en populær kontekst, bl.a. med filmen "En kort, En lang". Psykolog Silas Charlotte Houlberg vil deltage som eksperten på området, og et forældrepar, som tidligere har brugt forældrenetværket, kommer og fortæller om deres erfaringer.

Introaftenen i forældrenetværket er forældres chance for at møde andre forældre til bi- og homoseksuelle og høre mere om forældrenetværkets arbejde og tilbud. Det er selvfølgelig gratis og uforpligtende at deltage i forældrenetværkets arrangementer.

Se mere om øvrige arrangementer mm. på http://foraeldre.lbl.dk


tema
Fassbinder. Det er 25 år siden den kontroversielle tyske homoseksuelle instruktør Rainer Werner Fassbinder døde.
Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06
Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06


nyheder


tema
Nyhedsbrevet udsendes ca. en gang om måneden