homotropolis.dk Om homotropolis.dk   Redaktionen   Bliv skribent   Nyhedsbrev   Bliv medlem  
 
   Opdateret 7. november 2007 17:42                   
  FORSIDE KULTUR DEBAT ARKIV
EuroPride i London på lørdag
På lørdag den 1 juli vil London danne rammen om EuroPride-paraden gennem storbyens gader. Arrangørerne forventer, at det bliver det største homo-arrangement nogensinde i Europa.

Siden 1992 har den europæiske pride-organisation, EPOA, sammen med lokale arrangører stået for EuroPride, en pride-event, som binder bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle fra hele Europa sammen. Den første EuroPride-event fandt sted i netop London i 1992, og nu 14 år efter har Europas største by igen få æren.

Der er allerede fuld gang i festivalen, som varer fra 17. juni til den 2. juli. De 14 dage byder på mange festligheder og politiske arrangementer, men toppen af kransekagen bliver den store parade gennem Londons gader på lørdag.

Paraden tager begynder i Baker Street kl. 12.30, og ved 13-tiden begiver det store optog sig afsted - gennem Oxford Street og Regent Street over Picadilly Circus, videre gennem Whitehall og forbi Parlamentet, hvorefter paraden opløses. Eftermiddagen og aftenen byder på rallies på Trafalgar Square (fra 15-19) og Cabaret scene på Leicester Square (16-18). Om aftenen (og hele dagen) er der parties i SOHO.

Direktør for den arrangerende organisation siger: "EuroPride Day på lørdag bliver en hyldest til bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle fra hele Europa. Det bliver den største parade, London nogensinde har set, og vi er stolte af at have fået tilladelse til at gå gennem de kendte forretningsgader. Det giver paraden et højt niveau af synlighed."

For første gang vil paraden have pridevogne på samme niveau, som sås i København i 1996, da byen var vært for EuroPride 1996, og som siden har kunnet ses i mange andre storbyer i Europa ved pride-arrangementer. Sponsorer som Ford, Terence Higgins Trust, Nationwide Building Society, Shell Gay and Lesbian Network, Greater London Authority og London Ambulance Service vil alle have store vogne i paraden.

Se mere på: www.pridelondon.org

Tidligere og kommende EuroPrides:
1992: London
1993: Berlin
1994: Amsterdam
1996: København
1997: Paris
1998: Stockholm
2000: Rom
2001: Wien
2002: Køln
2003: Manchester
2004: Hamborg
2005: Oslo
2006: London
2007: Madrid
2008: Stockholm


tema
Fassbinder. Det er 25 år siden den kontroversielle tyske homoseksuelle instruktør Rainer Werner Fassbinder døde.
Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06
Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06


nyheder


tema
Nyhedsbrevet udsendes ca. en gang om måneden