homotropolis.dk Om homotropolis.dk   Redaktionen   Bliv skribent   Nyhedsbrev   Bliv medlem  
 
   Opdateret 7. november 2007 17:42                   
  FORSIDE KULTUR DEBAT ARKIV
Var de nøgne, mor?
Amsterdam Canal Parade er netop overstået, og Michael Nord var selv med på en af de mere end 60 både, der med mere eller mindre fantasifulde temaer udgjorde årets sejlende homoflåde. Her fortæller han - fra første række - om at være med i en af hollands allerstørste årlige begivenheder.

Var de nøgne, mor?

- Det var spørgsmålet blandt mange tilskuere langs Prinsengracht i Amsterdam, da byen afholdte sin årlige Gay Pride i kanalerne. Mere end 300.000 stod på gader, broer, husbåde, joller og plimsollere for at se de mere end 60 både sejle den 3 timer lange rute gennem byens hjerte. Og det store spørgsmål mange havde stillet på forhånd var, om der ville være nøgne homoer på bådene.

Byens forening for homoforretninger (Gay Business Association) havde på forhånd lovet flere nøgne homoer på bådene. Dette var i provokation, for byens styre havde krævet, at der var mindre ”kød” at se på bådene i år i sammenligning med tidligere år. En strid mellem dele af byens ledere og GBA om hvorvidt byens homoforretinger må reklamere med regnbueflaget var endt i en strid om hvorvidt nøgenhed var tilladt i paraden. GBA havde sammen med flere barer lovet nøgne kroppe på bådene og havde også lovet at der ville være darkrooms på flere både. Et enkelt darkroom i overstørrelse blev det da også til.

Men ellers blev det en fredelig, festlig og forrygende dag, der typisk for Amsterdam, startede med svage regndryp og endte med bagende sol. De 300.000 tilskuere fik hvad de kom efter: underholdning, sjov i kanalerne, politiske budskaber og fremfor alt et stort antal homoer, som fejrede deres stolthed. Enhver båd der kunne sejle var belæsset med hollændere, der ville se på eller være en del af optoget. De officielle 60 både var dog de eneste som deltog i kåringen af årets bedste både.

Menneskerettigheder og fest
De fleste af bådene, hvad enten de var fra barer, festgrupper eller fra en gruppe unge bestod af tæt dansende homoer mere eller mindre afklædte. Mange både manglede temaer, men enkelte perler stod dog frem: junglebåden med dyr og palmer og mænd og kvinder i bastskørt, de flotte drags i kæmpe røde kjoler, Love Boat fra Røde Kors, krokodillebåden med plastik krokodiller på slæb, kondom både med sikker-sex-budskaber og Amnesty International med deres budskab om manglende menneskerettigheder for homoer på Jamaica.

Båden jeg selv var med på, havde valgt ”Andrew Sisters” som tema og vi var udover de 3 syngende søstre, 20 marinesoldater, som dansede i takt til musikken.

De er jo nøgne
En gruppe havde valgt at provokere politi og myndigheder og flere politifolk var ved at falde for joken, men som byens kvindelige politikommisær udtalte efterfølgende: - Jeg så med det samme at de var lavet af nylon og ikke ægte, men flere af mine ansatte var på vej til at stoppe båden. Sidste år stoppede politiet en båd, hvor en ung brasilianer kun var iført en sok (gæt selv hvor den sad – og nej det var ikke på foden!). Båden fik dog lov at sejle videre.


Jo Amsterdam er modsætningernes by, friheden skal have plads, men ikke for meget plads. Som den seneste undersøgelse af voksende homofobi i det ellers så tolerante land har vist.


Men i lørdags var al homofobi lagt på hylden. Vi fejrede og hyldede friheden, og vi blev fejret og hyldet. Med eller uden tøj på.

Du kan se flere billeder på: http://www.canalparade.nl/

Af Michael Nord, Amsterdam
michael_nord@hotmail.com


tema
Fassbinder. Det er 25 år siden den kontroversielle tyske homoseksuelle instruktør Rainer Werner Fassbinder døde.
Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06
Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06


nyheder


tema
Nyhedsbrevet udsendes ca. en gang om måneden