Måske lugter jeg af hykler? Måske lugter jeg af luskeri? Måske er det mine øjne, der ser uærlige ud? I hvert fald holder mange homoseksuelle sig væk fra mig og ser mærkeligt på mig.

Jeg bliver glad og varm indeni, når jeg ser et homopar, der er glade for hinanden og ligeglade med, hvad folk tænker om dem. Jeg ønsker ofte, at jeg er dem. Samtidig vil jeg aldrig ende sådan. Jeg hævder, at jeg er fuldstændig afklaret med mig selv. Hvilket jeg nok ikke er. Jeg hævder, at jeg er ligeglad med andres mening, hvilket jeg for så vidt også er. Men jeg hader folks overdrevne accept!

Der er dem, der udbasunerer min seksualitet over for alle uvedkommende - og gerne før jeg har mødt disse mennesker, der får det at vide. Så er der dem, der gerne fortæller det til gud og hver mand, mens jeg er til stede! Dem, der vil høre alle detaljer, og dem, der på ingen måde kan forstå, hvorfor jeg vælger at være sammen med fyre, frem for kvinder. Og sidst men ikke mindst familien, der ikke taler om det. Jeg finder alle kategorier lige slemme!

Jeg får det ofte dårligt og får lyst til at stikke af fra mærket "bøsse", der bliver sat på min ryg for at folk, der ikke kender mig rigtigt, kan se hvad jeg er. Hvem er i denne sammenhæng fuldstændig uden relevans!

Jeg vil ikke fortælle detaljer om mit sexliv. For mig er det traumatisk nok i forvejen. Nej, jeg synes ikke, at en endetarm er vildt fræk! Jeg føler mig fuldstændig overflødig, hver gang en veninde kommer og siger: "Jeg har dyrket analsex med min kæreste, og hold kæft, hvor var det godt! - Jeg kan godt forstå, hvorfor du er bøsse!" Hver gang undrer jeg mig i første øjeblik over, hvordan denne information kommer mig ved. - Hvorfor siger hun sådan noget til mig?

Ja, det gør den jo så, idet at vi bøsser (bemærk den pinke plysboks, jeg her bliver lagt i) ikke skyr nogen midler for bare at få et eller andet proppet op i tarmen! - Lige meget hvad det er! Bare det er noget stort! Jeg kryber diskret og forvirret op af boksen, børster plysset af mit tøj og spørger igen: Hvad har alt dette med mig at gøre? - Hvorfor skal jeg indvies i dette?

Alle mennesker pisser

Jeg har aldrig hørt en straight kvinde sige: "Jeg har lige dyrket urinsex med min kæreste, og hold kæft hvor var det godt! - Jeg kan godt forstå, hvorfor du pisser hver dag!"

I første omgang virker denne sammenligning muligvis ekstrem. Men situationen er faktisk på mange måder den samme, og her ville de fleste stå, som jeg gør det, og spørge til højre og venstre, hvordan dette kommer nogen ved. Forskellen ligger i, at alle mennesker pisser, hvorimod 1 ud af 9 mænd er bøsser. Heri kan man leve normalt. Ikke behøve at skjule sig. Man vil blive set som et almindeligt hverdagsbillede af et par, der elsker hinanden (forudsat de selvfølgelig holder deres urinhistorier for sig selv).

Jeg ville have det svært med at tage min kæreste i hånden og gå gennem gaden, tæt omslynget efter en tur i byen, uden nervøst at føle mig nødsaget til at se mig over skulderen hvert tiende sekund.

Mand-kvinde-urinsex - du ser det ikke. Muligvis har du hørt om et lidt for krydret sexliv, men det er ikke noget, du ville føle dig provokeret af på samme måde. Det er jo ikke noget, du skal se på. Ingen stiller spørgsmål ved, hvorvidt de kan elske hinanden, eller hvorvidt de burde flytte sammen. Og at få børn er jo det mest naturlige og på mange måder en selvfølge.

Hvad jeg af obskure årsager også har et umætteligt behov for at nævne, men ikke helt synes passer ind nogen steder, er at jeg ikke synes, at en endetarm er helt vildt ophidsende... Dette vil komme bag på mange, but that's fact! Jeg tænder ikke på tanken om den på nogen mulig måde.

Der vil altid være mange spørgsmål omkring mig og etiske diskussioner både om og med mig. Og hver gang bliver jeg sat tilbage til det punkt, hvor jeg begyndte: At hvad jeg er, på ingen måde er naturligt! Samme sted bliver jeg sparket tilbage til, hver gang folk nævner min seksualitet. Og når folk vil høre detaljer. Når veninder fortæller om deres revolutionerende oplevelser med analsex.

Værst er det, når jeg skal leve op til at være den forstående bøsseven over for den hjernedøde poptøs, der åbenbart aldrig, før hun mødte mig, havde nogen anelse om, hvordan hendes hår skulle sidde, hvilket tøj hun skulle have på, og hvilke farver i makeup, hun bør og ikke bør gå med. - Og så er det jo så meningen, at jeg her skal redde hende fra hende selv, da jeg jo ikke har andet i hovedet end makeup, tøj og hår! Igen - hvorfor skal jeg rodes ind i dette, og hvad har det med mig at gøre?

"Nej, nej, vi har da ingen fordomme!" - Øh... Hvem af os er det du prøver på at overbevise? - For det virker ikke på mig!

OBLS bekræfter alle fordomme

Nu skulle DR også vise, hvor fordomsfri vi er her i Danmark, så de lavede et program, der skulle give udenforstående oplysning om homoseksuelle. Så de vælger at fokusere mest på en betonlebbe på 50 år med karseklippet hår, basstemme og præstekrave, og på en popsmart fisselette med ekstremt stemte s'er på 25 år, som fortæller, hvor dejligt det var at få pikken piercet, og hvor frækt det er at få sat klemmer o.l. de mærkeligste steder på kroppen! Det er de de to, folk husker fra det program, og jeg har siden da fået mange mærkelige spørgsmål, da han åbenbart nu udgør en slags standard for de mennesker, der ikke personligt kender nogen bøsser.

Nu anser jeg ikke mig selv for at være en fisset, popsmart lille ting, der gør en dyd ud af at gøre mine s'er stemte. Og jeg ønsker ikke at få påsat klemmer kreative steder på min krop under sex eller på andre tidspunkter. Men hvem interesserer sig for det? - Det eneste, det program alt i alt fik oplyst til borgerne var, at deres fordomme passede præcist! Meget frisindet af DR. Igen vidste jeg ikke, hvordan det, de fremstillede, på nogen måde havde noget med mig at gøre!

Fra samme program skal også nævnes "Mr. Gay 2002", der kunne prale af at have været sammen med mindst 75 fyre. Han giver også udtryk for, at dette faktisk er normalt, muligvis lidt under det normale! - Ja det var så myten om de promiskuøse bøsser, der blev bekræftet.

Og Bjørn Lomborg... Ej... ham gider jeg ikke beskæftige mig med... han taler for sig selv!

En anden meget belastende ting er de mennesker, der tror, at lige præcis deres forstående bøsseven (der rent faktisk ikke har andet i hovedet end kvindemode) ville være det perfekte match til mig! - "Atzå hallo ik oz! I er jo begge bøsser, så derfor har I vildt meget til fælles!"

Mange bøsser holder fast på mig og mener, vi er venner, fordi vi er bøsser, og ikke fordi vi faktisk har noget til fælles, og vores seksualitet taler vi kun sjældent om. Her vil jeg drage en sammenligning til et eksempel, Mette Lisbye bruger:

"Arj, har I også børn? Nej, hvor har vi meget til fælles! Kom, vil I ikke med hjem og spise middag hos os, nu vi har så meget til fælles?"

Min version lyder så bare sådan:

"Arj, er du også bøsse? Nej, hvor har vi meget til fælles! Kom, vil du ikke med hjem og spise middag, nu vi har så meget til fælles?"

Min facade er grumset i kanten

Det siger igen mere om alt muligt andet end mig! Jeg mener, at dette er en ret fordomsfuld måde at få venner på.. Man dømmer ikke ud fra personligheden, men ud fra, hvad personer kan og er på overfladen, hvilket tydeligt afspejler samfundet i dag og viser, hvor hovedvægten ligger: Hvordan du er udadtil - det er, hvad vi synes om. Skidt med, at du er en intetsigende person, jeg på ingen måde ellers har noget til overs for. Du pynter på min facade!

Min facade har altid været lidt grumset i kanten - fordi den er min alene, og ikke hvad andre gør ved den og kan gøre den til ved deres blotte tilstedeværelse...