homotropolis.dk Om homotropolis.dk   Redaktionen   Bliv skribent   Nyhedsbrev   Bliv medlem  
 
   Opdateret 7. november 2007 17:42                   
  FORSIDE KULTUR DEBAT ARKIV
Global UPdate
Nu går sommeren på hæld. De fleste af os er efterhånden kommet hjem fra en lille uges ferie på Ibiza med sprut, kiksede scoreforsøg og lidt mere sprut (alt er jo så billigt!), fra en længere rejse til en af Latinamerikas smukke perler eller en af Asiens paradisøer - eller en uge i Vestjylland med den pukkelryggede familie. Som altid så afhænger ens sommer af hvad ens hårdt tjente opsparing rækker til. Til alle jer: velkommen hjem!

Men lad os lige sluge den leverpostejsmad i en fart og glemme dagligdagen en smule. Hold mig i hånden og lad os sammen tage et kik på verden for at se hvordan den så ud i ugen, der gokkede. Vi starter i Slovakiet, flyver videre til Frankrig før vi begiver os afsted til Brasilien og Chile og ender vores rejse i Afrika, nærmere betegnet i Botswana. All aboard!

Usynlig demo mod Paven

Hvor effektiv er en usynlig demonstration? Homoseksuelle aktivister demonstrerede imod pavens rejse til Slovakiets hovedstad, Bratislava, i torsdags (11/09). De er utilfredse med pavens indblanding i landets interne anliggender og viste deres utilfredshed med Vatikanets omdiskuterede kampagne der, ifølge mange homoforeninger, angriber de homoseksuelles borgerrettigheder.

Det er meget usandsynligt, at Paven lagde mærke til demonstrationen i og med at tusinder af mennesker stimlede sig sammen få at få et glimt af paven, da han blev transporteret fra lufthavnen til centrum af byen.

Pave Johannes Paul II, som efterhånden er 83 år gammel, havde tydeligvis problemer og måtte bl.a. opgive at fuldføre en tale på grund af sit dårlige helbred.

Slovakiet bliver officielt medlem af EU i maj 2004, men før det har landet forpligtet sig til at forbedre de homoseksuelles rettigheder - især med hensyn til diskrimination på arbejspladsen. Det har indtil videre resulteret i, at parlamentet i juni godkendte en lov, der forbyder arbejdsgivere at spørge deres ansatte om deres seksuelle orientering.

Gay Disney, oui!

Franske homo-foreninger har erklæret den 4. oktober Gay Day, og den store begivenhed skal fejres i Disneyland i Paris. Den franske hovedstad bliver den første by i Europa, der afholder sådan et arrangement, inspireret af mange års succeser i Orlandos Disney World, der siden 1991 har haft Gay Day- arrangementer, som har tiltrukket tusinder af bøsser og lesbiske. Disney World Paris siger, at man ikke er involveret i forberedelserne af festligheden, men at man gladeligt modtager alle besøgende. Turistbureauer i Belgien og Holland tilbyder specielle pakkerejser til festen og regner med, at det bliver en stor succes.

Transbrasil

Der er ikke tale om en transvestit-dag i Copacabana, men den brasilianske præsidents nye tiltag for at sætte en stopper for landets voksende antal af aids-tilfælde er intet mindre end meget opmuntrende.

Den brasilianske regering har for første gang støttet en aids-kampagne, hvis målgruppe er transvestitter, fortæller Alexandre Granjeiro, direktøren for DST, som er organisatonen, der står bag regeringens nationale kampagne for bekæmpelse af seksuelt overførte sygdomme.

Granjeiro oplyser, at aids-tilfældene blandt de brasilianske transvestitter er 'otte til tolv gang højere end blandt resten af befolkningen'. Det er alarmerende tal, og situationen forværres fordi '67 % af de professionelle transvestitter, som arbejder inden for sex-industrien, har en kundekreds, der hovedsageligt består af heteroseksuelle, gifte mænd over 30 år, som ikke beskytter sig så konsekevent.'

Kampagnen har også til formål at stimulere 'tolerancen og respekten overfor transvestitterne'

Ikke et ord om Pinochet

I Chile har en aids-organisation valgt nye veje for at finde en frontfigur til sin fremtidige kampagne om sikker sex.

"Sidaccion" står bag en forfriskende nyhed, der har fået masser af omtale i den chilenske presse. Det drejer sig om et nyt online reality show, hvor alle deltagerne er 'smukke og følsomme, nogle af dem læser, andre arbejder, men alle er homoseksuelle,' siger en af arrangørerne. Konceptet går ud på, at der vælges 17 deltagere til showet via organisationens hjemmeside (www.sidaccion.cl).

Man kan afgive sin stemme og dermed være med til at finde de 4 finalister, som skal konkurrere om førstepladsen. Førstepræmien er en modelkarriere som frontfigur i organisationens nye kampagne for sikker bøssesex.

Jeg har været forbi hjemmesiden for at se, hvad det hele drejede sig om, men blev faktisk lidt (faktisk MEGET) skuffet. For det var ikke til at finde ud af, hvordan siden fungerede - jeg kom frem til billederne og kunne se kandidaterne, men det undrer mig, at jeg ikke kunne se live-optagelserne. Det eneste positive og opløftende ved alt det ståhej, er al den (positive) omtale, organisationen har fået. Forhåbentlig bliver kampagnen en sucess!

Miss Hiv fundet i Botswana

Nu vi snakker om konkurrencer, så bliver jeg nødt til at kåre ugens mest originale skønhedskonkurrence: 'Miss HIV Stigma-Free'!

14 hivpositive kvinder deltog den 6. september i skønhedskonkurrencen 'Miss HIV Stigma-Free' i Botswanas hovedstad Gaborone. Formålet med konkurrencen var at vise at personer, der er hiv-positive, fortsat kan være smukke og energiske i mange år, samt at forhøje de hiv-smittedes selvværd, siger en af arrangørerne bag konkurrencen.

Botswana har en meget kedelig rekord. Cirka 40 procent af befolkningen er hivpositive, hvilket er den højeste procentdel af hiv tilfælde i hele verden. Kandidaterne defilerede forbi i lokale dragter, dyreskindsnederdele og i festtøj. Vinderen Kgalalelo Ntsepe på 31 gav en meget følelsesmættet takketale og forklarede, hvordan den cocktail af medikamenter, der skal nedkæmpe hiv-viruset forandrede hendes knoglede krop og gav den former igen. Botswana er det første afrikanske land, der gratis uddeler hiv-cocktailen til befolkningen.

----------

Det var alt for nu. Nu må jeg tilbage til Nørrebro. Til min eftermiddagskaffe med min lettere sindsforvirrede nabo, der hårdnakket påstår, at man sagtens kan spise Nutella med ost. Ak, verden er af lave!


tema
Fassbinder. Det er 25 år siden den kontroversielle tyske homoseksuelle instruktør Rainer Werner Fassbinder døde.
Fassbinder - et liv med film og mænd - 10.06
Fassbinder - interview med Christian Braad Thomsen - 10.06


nyheder


tema
Nyhedsbrevet udsendes ca. en gang om måneden