Vi bevæger os nok ind på et 'dunkelt område', men på trods af 'den grå zone' satte vi os for at finde ud af, hvor homoseksuelles accept går, når en partner skal vælges.

Vi har lyttet til folks meninger, tanker og filosofiske tanker, fuldemandssnak og den seriøse dialog - i miljøet, i diverse chat rum, i telefon, på Bellevue Stranden, cafe, og diskotek. Vi har haft kontakt til 50 fyre. Det er disse oplevelser, vi her prøver at samle sammen.

Hvad vil en fyr sige til, hvis fyren, han har lagt sin fokus på, eksempelvis fortæller:

- Jeg er faktisk syg, har et problem med min mave - eller
- Jeg er frisk nok nu, men er psykisk syg - eller
- Jeg har det helt fint, men er hiv-smittet - eller
- Jeg er jordens sødeste fyr, men jeg vejer 30 kilo for meget - eller
- Jeg har det godt, men jeg mangler den ene arm - eller
- Jeg bruger briller og har plus 7 på begge øjne - eller
- Jeg er aktiv, men jeg har et 'lille udstyr'

Hvad er svaret egentligt? Hvor går vor egen accept, når vi skal finde en kæreste?

Fra flere vinkler

Vi valgte forskellige chat systemer på forskellige tidspunkter - og chattede med forskellige fyre, om hvad man ville finde accept for hos den, man havde fokus på som emne til kæresteri. Generelt viste det sig desværre, "at man godt kunne pakke sammen", hvis man var fysisk eller psykisk syg. Men ofte kom vi kun til spørgsmålene omkring vægt og "udstyrets størrelse", så begyndte der at være langt imellem linierne på computerskærmen, og til sidst gled dialogen ud.

Vi fik nogle gode telefoniske dialoger med fire fyre, der "var på jagt efter en kæreste". Ingen af disse fire ville have en fyr der var syg - fysisk eller psykisk, var for tyk eller ikke "havde udstyret i normal orden". De var alle sammen meget søde og forstående, men man søgte den pæne fyr.

Vi gik på cafe, og vi kom i dialog med nogle festlige fyre, og på trods af festligheden og den lidt berusende stemning var der ingen, der havde interesse i en fyr, der ikke var rask! Der blev lavet lidt mange jokes og den egentlige adonis blev også skabt i fantasien (sikke en fyr!). Men igen var faktum, at der ikke var accept for sygdom, overvægt mv.

Men så skete gennembrudet! Der var en større accept fra dem, vi chattede med på boyfriend-chatten. Her var man mere analyserede, åbenhjertet og ville gerne deltage i dialogen. Forskellige chat giver jo på en eller anden mystisk vis forskellige brugere - eller hensigterne er forskellige. Vi oplevede, at de faste chattere på boyfriend viste større accept for forskellighed end andre steder. Så der var der langt mere medmenneskelighed.

Hårde fakta når der vælges

Vi blev selv meget forbavsede over den hårde udvælgelse, den manglende accept for forskellighed eller lidt overvægt. Der er desværre ingen tvivl om, at vor verden - den homoseksuelle mandlige verden - er virkelig barsk. Der er ikke meget accept (faktisk ingen) for sygdom, fysisk eller psykisk, hiv eller overvægt eller fænomenet "lille diller", når en partner skal vælges.

Skal vi starte en debat?

Nu kan dette jo kun repræsentere 'et netop nu-billede' og kan på ingen vis gøres til fokus for en 'rigtig undersøgelse'. Men hvad med en debat om hvor accepten er i egne rækker?

- Hvor er vor egen accept i vort eget homoseksuelle miljø?
- Hvor blev medmenneskeligheden af?
- Hvorfor ser vi ikke værdien i menneskets indre værdi?
- Kan kærlighed kun skabes - hvis fyren er smuk og fejlfri?
- Hvorfor har en fyrs indre værdier ikke så meget værdi?

Se; det var blot de spørgsmål vi kom på, hvad synes du?

- Har du en mening?
- Har du oplevet det anderledes?
- Eller har du samme oplevelse?
- Er det helt forkert (det håber vi faktisk), det vi har oplevet?
- Er det sådan i København? Og hvordan er det i Jylland og på Fyn?