En anden homoverden
Det kan lidt føles som om man er havnet i en anden verden, når man begiver sig ned af en af "homogaderne" i Berlin. Byen har som en del andre storbyer ikke et decideret homo-område, for barerne, cafeerne osv. er i højere grad spredt ud over 5 områder. Man kan altså gå i byen i et område fredag og så i et nyt lørdag. Afvekslingen og mulighederne er nok en af de store adskillelser fra København. Enkelte gader har næsten 10 homo-barer og især om sommeren er bøsserne som sædvanlig på gaderne i hobetal. Det betyder dog ikke, at de lesbiske er helt forsvundet som i København. I Berlin findes omkring 5 eller 6 lesbiske cafeer og endda et tyrkisk bad for kvinder.

Jeg har spurgt mig selv og diskuteret det med andre, hvad der er grunden til, at København har så få homosteder og Berlin så mange. Selvfølgelig har størrelsen af byen noget at sige. Men hvis det er forklaringen, skulle der være mindst dobbelt så mange homo-steder i København, hvis det altså har noget med bystørrelse at gøre.

En anden forklaring kan være både prisen for at leje lokaler, muligheden for alkoholbevillinger og den lavere pris for at spise og drikke ude i Berlin. I København har steder ind imellem åbnet for at lukke igen. Det sker sikkert også i Berlin, men her kan steder have 2-3 meget stille aftener om ugen og stadig løbe rundt.

En anden homohistorie
Berlin var en af verdens første byer til at have en homoseksuel subkultur. På Schwules Museum (Bøssemuseet) er der historier og billeder fra 1920'ernes frisindede Berlin. Følelselsen af frisind får jeg stadig, når jeg er her. Chancen for at se mænd, der holder i hånd og kysser, er noget større her. Selvfølgelig forsvandt homokulturen under den 2. Verdenskrig og i det tidligere DDR, men diskriminationen af homoseksuelle under den 2. Verdenskrig har medvirket til, at befolkningen ikke har villet acceptere og gentage disse fejl.

Er danskerne mere frisindede?
Jeg ser altså flere grunde til, at Berlin har et andet homomiljø end
København. Til Københavns fordel kunne man sige, at grunden til, at der er så få steder er, at de homoseksuelle er så godt integreret i byen og derfor ikke behøver deres egne steder. Omvendt skulle det så betyde, at homoerne i Berlin har så mange steder, fordi hetero- og homoverdenen skulle være utrolig adskilt i Berlin. Men jeg mener ikke, at argumentet holder, fordi det, at man ser, at 2 mænd holder i hånd på steder uden egentlig homoseksuel relevans, taler imod det.

Der er altså mange gode grunde og det er svært at sige, hvad der er den væsentligste grund til, at der er forskel mellem Berlin og København. Måske bliver jeg nødt til at undersøge det noget mere.